Teambuilding

Der er ikke meget der kan nedbryde barrierer, fordomme og slidte forventninger som godt samvær og god teambuilding.  Skuespillerens værktøj – at træne tilstedevær, at åbne kroppen og sanserne for indtryk og impulser fra omgivelser og kolleger er en foræring som teambuilding.

Jeg har kufferten fyldt med ideer. Men I er selv med til at definere opgaven og løsningen på den. Så dagen møder jeres behov præcist.

God teambuilding har jeres firma placeret lige i midten. Ikke to opgaver er ens. Og I skal ikke være skuespillere, men I skal snuse. Sammen. God teambuilding er, at vi afstemmer vores forventninger, udfordrer og respekterer hinanden. Respekt, tillid, humor og stor lyst til at mestre, er min opskrift på en go’ teambuilding!

”Her i firmaet har vi ingen problemer – kun udfordringer!” 

Vi omgiver os med floskler og målsætninger som lyder godt, men som ikke er til at leve op til. Slogans er fejlfri – det er vi mennesker ikke! Hvilket firma har aldrig problemer?

Firmaers slogans burde hedde; “Her arbejder rigtige mennesker med masser af nysgerighed og oprigtig engagement. Vi har MASSER af problemer og udfordringer! Det er det der skaber vores udvikling og vækst! Og det er måden vi takler dem på, der gør os til et fedt sted at arbejde.”

 

Lad vær’ at gøre jer umage! - Ingen go’e kursister, tak!

Hov, der står en skuespiller! Skal jeg nu til at spille teater? Det tror jeg ikke lige jeg er parat til…?  Vi er altid på vagt overfor forandringer. Men det er også forandringer, der kan udvikle os. Vi er ikke robotter og ting ta’r tid. Naturlig skepsis forandrer sig og bli’r hurtig til engagement og lyst til at mestre. Men kun hvis vi når at få kroppen med. I min team building er fokus på IKKE at være en dygtig kursist. IKKE at overskride folks grænser. Men I et tillidsfuld rum at opdage og genopdage egne og andres fortræffeligheder.

Hej Ole. Tusind tak for i går, det var fantastisk. Jeg er super glad for, at du sagde JA og synes du har været helt fantastisk at arbejde sammen med. Det var lige som det skulle være. Alle har rost dig meget og du var stort samtaleemme hele aftenen. Og i dag siger alle dem jeg møder " det er det bedste jeg har været med til". Du må endelig sige til hvis jeg på nogen måde kan hjælpe sig, du må gerne bruge mig som reference hvis det kan hjælpe.

-Lotte Smærup, DR Programspecialister

Jeg har været med til et hav af dage med teambuilding, men det her er noget af det bedste jeg har været med til.

- Toms Group, Toms Chokoladefabrik

Tusind tak for et par forrygende timer!!! Du var det helt store hit og du formåede at få os til at have det godt og høre dine budskaber højt og klart. Og fin ekstra lille finesse med kontrabassen...
Det skal vi helt sikkert prøve igen i anden sammenhæng :-)

- Annette Vihlborg Nielsen, Danmarks Radio, HR Adm

Fatter ikke vi ikke gør det her hvert halve år; se på folks glade ansigter! Vi har da aldrig haft det bedre

- Kristina , Topdanmark.