Formidling skal ikke være en tur ned af sort piste med tungen lige i munden og livet i hænderne!
Formidling er et håndværk. At stå på en scene, foran en forsamling eller bare at formidle én til én er samme sag … og hvis krop og hoved ikke arbejder sammen, kommer det ikke ud over rampen. På teatret er vi lidt barskere, og siger som i indledningen; Fiks det eller gå ned af scenen.
Erhvervslivet benytter sig af skuespillere når der skal trænes kropssprog, personlig gennemslagskraft og innovation. Det gi’r god mening for vi oplever det samme hvad enten vi står på en scene eller en talerstol. Og vi elsker alle sammen gode talere som mestrer deres metier og gør tilskuerne trygge. Så kan vi koncentrere os om det de gerne vil formidle, nemlig indholdet – og ikke sidde og få ondt i maven over at se på dem lide deroppe.
En god formidler gør sig sin færden bevidst. Løfter sit kropssprog fra det intuitive til det bevidste plan. Indtager rummet og styrer seancen derhen hvor han eller hun ønsker. Inddrager alle og alt der sker i rummet i sin formidling.
Og så er det let at stå på scenen og formidle, og en fornøjelse at se på.
Jeg træner studieværter på DR, Erhvervsledere, lærere, sagførere og dig som har formidlingen inde på livet i hverdagen og ønsker det som et værktøj du bestemmer over. Ikke omvendt.
Jeg træner formidlere enkeltvis, holder workshops for grupper på 12-16 personer, laver foredrag for 20 til 50 personer og shows for op til flere hundrede.
Det er træning, ikke teater. Ingen skal op og blamere sig og have overskredet deres grænser. Omvendt gi’r det heller ikke nogen mening at undervise i formidling og kropssprog med 45 slides i et Power Point show. Hvis man vil mestre kroppens sprog må man være indstillet på at øve sig i det. Og det foregår altså ikke på en stol.
Og der gi’r god mening at træne sin formidling!
”Det Gode Møde”
Det gode møde er et møde mellem formidler og tilhører, hvor overleveringen af indhold sker uden forhindringer. Det er et rent møde og det føles som et godt møde. Det er professionelt, kompetent og samtidigt personligt og levende. Formidling foretaget af levende mennesker indeholder og skal indeholde momenter af liv. Vi spejler os i formidleren. Så vær levende, når du er på. Det afføder respekt.
Hvis din tilhørere oplever det gode møde, er dit budskab kommet igennem. Og så kommer de helt sikkert igen.
”Det er jeres penge. Sørg for at få noget for dem!”
Teatret træner skuespillere i at lytte til deres impulser og stole på deres intuition. At være til stede i det evigt pulserende nu og reagere i det. At mestre det afføder respekt.
Formidling indeholder en god portion ”teaterteknik” fordi kommunikation altid fungerer i nuet, og det ikke er til at sige hvordan modtageren reagerer … man er på lige her og nu. Så håndværket indeholder også arbejde med og justere sit kropssprog, MENS man er midt i formidlingen.
"Hvordan kan et rum fyldt med så mange ord, ha' så lidt liv?"
Kursuskroppe, nej tak!
Kropssprog læres ikke med ti go’e råd som; "Ingen krydsede ben, fast blik, rank ryg, ikke blinke, brystet frem, ... og smil for pokker." Formidlere som med tillærte fagter og attituder forsøger at virke overbevisende og afslappet kalder jeg ”kursuskroppe”.
Vi har alle sammen været til forestillinger eller foredrag, hvor der ingenting sker mellem ”salen og scenen”. Kursuskroppe snyder ofte sig selv, men aldrig os – vi ser de lider og vrider sig under den tillærte overflade. Og vi bruger faktisk mere energi på det, end på at høre efter. Sikkert som amen i kirken er, at hvis du ikke mestrer det her, så mister du dit publikum.
Det kan virke som en svær teknik at skulle mestre, for vi er jo alle sammen individuelle og oplever nuet forskelligt. Vi reagerer ikke ens på impulser og indtryk. Der er desværre ingen "Manual i Formidling," I kan købe af mig eller hente ned fra nettet og så er den dér. Det skal øves. Lad os komme i gang!
Er gnisten der stadig?
For mange forsvinder lysten til at formidle. Gnisten til at fortælle om alt det skønne vi ved en hel masse om og som andre gerne vil vide. Det at skulle fortælle om det, selve formidlingen, kommer til at stå i vejen for vidensdelingen.
Halsen er som en ørken, pulsen på 160, sveden løber langs ryggen og i håndfladerne, udslet og allergiske reaktioner, pletter for øjnene …. og endelig besvimelsen som endenlig befrier os og tilskuerne for mere elendighed!
Så galt går det heldigvis ikke, men dårlige formidlere ser syge ud, … og bliver det også hvis de ikke lytter til kroppen. Fiks det, eller gå ned af scenen!
Jeg har trænet undervisere og formidlere som forsøger at undgå at undervise, fordi de hader at stå foran et publikum. De føler sig utrygge, usikre, dårlige. Det er jo lidt ærgerligt, hvis der sidder 100 ivrige studerende i auditoriet som rigtig gerne vil ha’ del i deres indsigt og viden.
Find eller genfind gnisten og lysten til at mestre, og bliv en god formidler.
Rulletekster:
De fleste af os færdes i en kritikkultur, hvor vi hele tiden forholder os til, hvad andre mener om det vi laver. Jeg tror vi godt ved det selv. At vi kan mærke det imens vi står og formidler deroppe. Så jeg ta’r min egen medicin. Hvis vi har grinet og lært nyt om kroppen og dens sprog i et lokale fyldt af energi og iver … så har det været et godt møde. Så sidder det i kroppen. Og det er dér, det skal sidde.
Altså!
I skal ikke være skuespillere, men prøve at lytte til kroppens sprog
I skal blive ivrige efter at mestre.
I skal droppe kursuskroppen.
Vi skal ha’ et godt møde.