22 år på de skrå brædder …

Jeg er født i Nødebo, har fem søskende og har boet utallige steder i landet inden jeg nu er landet på Mosedalvej 3 i Valby. Jeg er gift med finlandssvenske Katarina som er filosof og arbejder med byen, og vi har Osvald og Esther som går i dansk folkeskole. Ferier bruger vi i et lille strømløst hus i skoven i Sverige, med pumpe på gårdspladsen, das i skoven, en skovsø og frit udsyn til stjernerne. I vores familie kender vi forskel på snog og hugorm, på gift- og spisesvampe og på om det er en god eller dårlig idé at gå ud på isen. De farligste er de små forpulede skovflåter. Dem skal man undgå, og det er selvfølgelig umuligt midt i skoven, og vi har haft utallige. Men de kan være ret underholdende et lede efter ;-)

Jeg tror på personlig udvikling og indsigt, med måde. Og frihed og lighed for alle, uden måde! Alt andet som skal tros på, kan i bedste fald være oplysende og bidrage til personlig frihed og indsigt – men er desværre oftest det modsatte. Jeg tror på mennesket og på kloden lige nu og her. At bekymre os om, hvor vi kommer fra og hvor vi ender … er bekymringer! Jeg er nok naturvidenskabelig fundamentalist, og misunder kun troende retten til at bede. Når jeg gør det, prøver jeg at gå stille med det.

Jeg ledsager mindreårige asylbørn på deres tur gennem Danmark. Ikke for at få dem hurtigt ud igen, men fordi de er mindre ... Læs mere her!